Månedens billede

Den gamle Degnebolig set fra øst.
Den gamle Degnebolig set fra øst.
Skolen på "Skvatbrinken".
Skolen på "Skvatbrinken".
På en af loftsbjælkerne i den gamle skole var alfabetet ridset ind.
På en af loftsbjælkerne i den gamle skole var alfabetet ridset ind.
Skolen i Kornerup.
Skolen i Kornerup.
Svogerslev skole. Senere Andreas skolen. Nuværende Nordgårdsskole.
Svogerslev skole. Senere Andreas skolen. Nuværende Nordgårdsskole.
Lynghøjskolen.
Lynghøjskolen.

Skolerne.

De to små sogne, Kornerup og Svogerslev havde, i hvert fald så langt man kan undersøge det, samme degn. Den første kendte degn var bosat i Kornerup, men flyttede i 1760erne til Svogerslev. Til en start flyttede han ind i den gamle kirkelade der lå på
østsiden af kirken. En senere degn klagede over bygningens tilstand. Patronen, Roskilde Adelige Jomfru kloster, byggede i samarbejde med greven af
Ledreborg i 1755 en ny passende bolig for degnen med skolestue på ladens gamle plads. Bygningen er den der stadig ligger indbygget i kirkegårdsmuren mod øst. Huset blev senere slagter og karetmager/hjulmager.

Børnene fra Kornerup skulle gå til degneskolen i Svogerslev, men få gjorde dette, da vejen
var lang og farlig. På dette tidspunkt var der ikke bro over åen og de gamle vadesteder skulle benyttes. Så i 1747 blev der oprettet en ny degneskole i
Kornerup til børnene i dette sogn. Degnen fra Svogerslev underviste begge steder.

I 1820 bygges der en ny skole mellem de to sogne. Der var ikke børn nok i sognene, så der var ikke behov for to skoler. Skolen blev bygget på Skvatbrinken, nuværende Åbrinken. Denne skole fungerede til 1899.

Allerede i 1884 blev der bygget ny skole i Kornerup. Der var rivninger og ufred mellem børnene fra de to sogne. De sloges når skolen var slut, og læreren måtte følge børnene på vej.

I 1900 indviedes den nye skole i Svogerslev. Den blev bygget i Bygaden på et jordstykke der var tomt efter en brand. Den gamle skole på Skvatbrinken blev
solgt til en husmand. I dag er der hestestutteri på ejendommen.

Svogerslev skole i Bygaden fungerede som kommunal folkeskole frem til 1990. De sidste år dog kun med 10ende klasserne.

I 1930erne ændrede man skolestrukturen i de to sogne. Kornerupskole blev forskole for de
mindste børn og Svogerslev skole blev for de større børn. Dette bevirkede at førstelæreren i Svogerslev måtte tage erhvervs kørekort og i egen bil kører de
små fra Svogerslev til Kornerup.

I 1958 kom der en ny skolelov. Landskolerne blev ligestillet med købstadsskolerne. Der
skulle nu også være mulighed for at vælge at gå i 8-9 klasse eller 1-2 real.
Man forsøgte fra sognerådets side at komme i skoleforbund med Roskilde, men Roskilde sagde nej, så man gik i stedet i skoleforbund med Vor Frue, Herslev og Gevninge. Overbygnings- og realskoleeleverne samledes på skolen i Svogerslev.
Skolen i Kornerup blev lukket.

I 1960erne var Svogerslev blevet så stor, at der var basis for en ny skole/en skole mere.
Den blev bygget på jordene tilhørende Søndergård og Lynghøjgård og fik navnet Lynghøjskolen. Samtidig skiftede Svogerslev skole navn til Andreas skolen
opkaldt efter Sankt Andreas der var værnehelgen for både Kornerup og Svogerslev kirke.

I stuehuset på den gamle Nordgård var der oprette specialskole/heldagsskole. Ved lukningen
af Andreas skolen i 1990 flyttedes Nordgårdsskolen over på denne. Navnet skiftede også så Andreas skolen kom til at hedde Nordgårdsskolen. På den gamle Nordgård blev der derefter indrettet  sognegård.


Roskilde Avis 2. november 1939.
Roskilde Avis 2. november 1939.
Svogerslev Kirke
Svogerslev Kirke
Kornerup Kirke, Billedet var med på udstillingen i 1947.
Kornerup Kirke, Billedet var med på udstillingen i 1947.
kopi af den "gamle" altertavle fra Svogerslev. Original af J. Th. Skovgaard.
kopi af den "gamle" altertavle fra Svogerslev. Original af J. Th. Skovgaard.
senere værk fra området omkring Helsinge.
senere værk fra området omkring Helsinge.
Fra Borrevejle Vig, signeret med fulde navn.
Fra Borrevejle Vig, signeret med fulde navn.

Malerinden.

Kate Emma Schertiger blev født 21. november 1894 i Aalborg. Hendes mor var oprindeligt fra Hamburg. Hendes far var maskinfabrikant, oprindeligt fra Sorøegnen, hans far var godsforvalter ved Lille Frederikslund. I 1906 flytter familien til København. Faderen, Georg Frederik Vilhelm Schertiger, er nu registreret som handelsagent. Med sig til København har parret fem af deres børn. De to ældste døtre syntes at være blevet i Jylland. I et interview fra 1939 fortæller hun, at hun som ung pige gik på tegneskole i København, og senere igen fik hun undervisning ved maleren O. A. Kjærgaard, "en kunstnerisk Vejleder af Rang". I 1923 flytter Kate Schertiger til Københavns Kommunes børnehjem på Enghavevej. Hun har ladet sig uddanne til barneplejerske og bor på børnehjemmet. Hvor længe hun bliver der vides pt. Ikke, men i 1930 er hun at finde i landsbyen Vindeby på det vestlige Lolland. Her ernærer hun sig som husbestyrerinde.

17. november 1932 indgår hun ægteskab i Kornerup kirke med gartner Thorvald Emil Christensen. Deres bopæl kendes ikke, muligvis er de bosat i Tjæreby hvor han oprindeligt er fra, eller Gundsømagle hvor han bor i 1936. I dette år køber Thorval Christensen matrikel nr. 15e i Svogerslev. Huset på hovedvejen gennem Svogerslev er opført i 1937, og ligger der stadig. I Kornerup kirkebog, under vielsen, er hun opført som "malerinde". I folketællingen fra 1940 er de stadig bosat i huset på Hovedvejen, og af tællingen fremgår det, at hun vistnok har sløjfet navnet Christensen og har taget sit pigenavn tilbage. Med
dette navn signerer hun sine billeder. I Roskilde Avis fra 2. november 1939 bekendtgøres det, at kunstneren Kate Schertiger Christensen åbner sin debutudstilling ved glarmester Guhle i Roskilde.

I Roskilde Dagblad fra 28. november 1947, er der en omtale af at Malerinden udstiller billeder i Vingårds stræde i København. "Af den dygtige Malerindes arbejder kan nævnes, Kornerup kirke, Selvportræt,
Høstbillede fra Kildemarksgaarden ved Svogerslev, Gammel Længe ved Borrevejle Vig, Gammel Gaard ved Svogerslev, Mod Kornerup Sø, Efter Høst Svogerslev og endelig Gevninge Kirke. Udstillingen rummer ogsaa en del Tegninger
". I en anmeldelse af en af hendes udstillinger i Vingårdsstræde kritiseres hun for at være for farveløs, kritikeren omtaler at det sikkert skyldes hendes tidligere arbejde som porcelænsmaler på Den Kgl. Porcelæns fabrik.

Deres hjem i Svogerslev udstykkes omkring 1956-57. Gartneriet bliver blandt andet til gaderne Kildevænget, og Bygadens vestlige del. Huset fra 1927 sælges siden til tømrermester Villy Fejersen.

I 1958 flytter Kate Schertiger fra Svogerslev til Nordsjælland. Herfra har hun også en større billedproduktion. I 1985 dør hun i Helsinge. Hvornår manden Thorvald Emil Christensen dør vides ikke.

Det er lykkedes at genfinde flere af hendes billeder fra udstillingen i 1947. Det har dog ikke været muligt at få dem alle fotograferet endnu. De vil tilgå siden ved
senere lejlighed.

Billedet af Kornerup Kirke er til salg, alle andre af hendes billeder er i privateje.

Har du kendskab til flere billeder eller yderligere oplysninger må du meget gerne kontakte mig via "Kontaktformularen".


Sylvest Jensen havde også luftcirkus. Dette var den foretrukne flytype til dette.
Sylvest Jensen havde også luftcirkus. Dette var den foretrukne flytype til dette.
Viggo Sylvest Jensen.
Viggo Sylvest Jensen.
Skovbækgård ca. 1936-38. Negativ L00105_039
Skovbækgård ca. 1936-38. Negativ L00105_039
Billedet har notater til maleren om hvilke farve de forskellige afsnit af billedet skal have. Negativ H03815_p_031
Billedet har notater til maleren om hvilke farve de forskellige afsnit af billedet skal have. Negativ H03815_p_031

Hvor kommer billederne fra?

Svogerslev lokalhistoriske forening ligger rigtig mange billeder op, dels på denne hjemmeside, og dels på foreningens facebookside. Der er forskellige luftfoto
fra forskellige firmaer. De ældste er fra perioden 1936. Men hvem har taget disse billeder fra før dronerne blev opfundet?

Manden hed Viggo Sylvest Jensen (1910-1959). Han var uddannet pilot i forsvaret, og fik flyvercertifikat i 1932. I 1936 startede han et firma med luftfotografering.
Han fløj det meste af landet rundt og fotograferede især gårde på landet. Ideen med firmaet var at opsøge ejerne af den fotograferede gård, præsenterer ejeren
for billedet og tilbyde ham det i forstørrelse, skrive kontrakt og kører videre til næste gårdejer. I starten kørte Sylvest Jensen selv rundt som repræsentant,
siden blev der ansat folk til dette. Under krigen var der flyveforbud, så flyene blev holdt på jorden. Firmaets absolut bedste billeder er fra ca. 1949. Enkelte
billeder er i farve. Det var dog ikke altid at de var optaget som farveoptagelser.
Men i disse tilfælde var der ansat "malere" til at håndkolorere de enkelte billeder. De håndkolorerede billeder findes ikke i samlingerne, da de kun blev lavet i ganske få eksemplarer og solgt til gårdejerne/husejerne. Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret mange af firmaets billeder,
da de har fået foræret firmaets samling af negativer. Billederne er lagt på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside til fri afbenyttelse. Viggo Sylvest Jensen døde i december 1959, og firmaet blev fortsat af sønnen Henning Sylvest Jensen. Sylvest
Jensen købte på et tidspunkt Skovbækgården på Lyngageren, og denne gård kom i folkemunde til at hedde "Flyvergaarden". Dette er sikkert en af
grundene til, at der er så mange billeder fra "vores by". Billedet fra Skovbækgården er fra en optagelse i 1936-37.

Billederne kan ses på: https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/#zoom=14&lat=55.63755596627223&lng=11.98917231718076

Hvis man går ind og ser på det enkelte billede, så er der en bogstavkode i vært negativnummer.

Generelt dateres L-serien fra 1936-1950. L betyder at der er brugt et Leica kamera.
H-serien er optaget i perioden 1950-79, og H står for Hasselblad. B-serien menes at være by optagelser fra 1955-79. NK-serien står for Nettel-Kodak
optaget 1936-69. V-serien står for Vericolour og er fra 1978-83. De er optaget i farver. O-serien er fra 1954-71 og er udelukkende lodfotos. Jeg ved fra nogle
af hans notater at hans L-serie fra Svogerslev er optaget i henholdsvis 1937 og 1949. Hans to H-serier er fra 1954 og 1957.



Gården set fra syd.
Gården set fra syd.
set fra øst 1956.
set fra øst 1956.
Gården i midten af 60erne.
Gården i midten af 60erne.
Gården nedrives 1966.
Gården nedrives 1966.

Hvad nu hvis...?

Den eneste af Svogerslevs gårde der ikke havde noget navn, var gården matrikel nr. 11a.

I folkemunde, til den blev revet ned i ca. 1966, gik den under navnet "Mentzes gård". Men hvem var Mentze?

Mentzefamilien var indvandret fra Tyskland i 1855. Familien var fra det, dengang, selvstændige fyrstedømme Lippe-Detmold. I 1855 hentede greven af Frijsenborg et
håndværkersjak fra Lippe-Detmold til Danmark. I spidsen for sjakket var Conrad Heinrich Mentze(1824-93). På Frijsenborg gods byggede de et teglværk hvorefter
sjakket rejste tilbage til Tyskland. Året efter kom Mentze tilbage til Danmark. Denne gang ledsaget af sin kone Vilhelmine Henriette Neussel(1827-1917). Han var fra starten bestyrer af det nye teglværk. Her stiftede de familie. Deres fjerde barn blev født i 1865 og fik navnet Frederik Conrad Mentze.

I folketællingen fra 1880 bor han stadig hjemme på teglværket. Hvor han opholder
sig fra 1880 frem til 1890 er ukendt, men ca. 1890 køber han gården matrikel nr. 17a i Svogerslev. Denne gård, med navnet Brøndhøigaard, lå omtrent der hvor Skolevænget ligger i dag. Der var adgang til den af den sti der stadig skiller Bygaden 6 og 10. I 1895 blev han gift med Anna Sophie Jensen. Hun var datter af Maren Jørgensen fra
Hedegården og Jens Olsen fra gården matrikel 11a. I 1896 fødtes sønnen Mauritz Mentze. Hvad der gik galt for den lille familie vides ikke, men i 1898 solgte familien gården og flyttede over i et af husene ved Hovedvejen, matrikel nr. 43d, der tilhørte Jens Olsen. Frederik Conrad Mentze blev bestyrer af Halmvarefabrikken
i Roskilde. Som sådan står han opført i kirkebogen ved datterens dåb i 1898.
Trods at Anna Sophie Jensens forældre ikke var gift, havde den udlagte barnefader, Jens Olsen, anerkendt faderskabet, og ved hans død i 1903 fik hun gården. Frederik Conrad Mentze fik atter gård at drive. Officielt var gården Anna Sophies, og han havde "kun" titel af bestyrer. 1912 overtog sønnen Mauritz
Mentze gården som forpagter. Ved forældrenes død arvede han gården. Ved den
store brand i 1914 blev gården mirakuløst reddet, men det var kun en stakket frist. I midt 60erne havde Kornerup-Svogerslev kommune købt gården og i 1966 blev den revet ned. Svogerslev Centret og købmandens privatbolig blev bygget på stedet.

Den sidste Mentze, Carsten Mentze, bor stadig i byen. Pudsigt nok der hvor hans bedsteforældre flyttede ind i 1898. Huset er dog et senere opført i 1927. I min barndom havde Carsten Mentze hønsehuse mellem Toftegården og Svogerslev Centret, og tidligere havde han heste på jorden ved Vestervang. Vestervang var det nye navn på den gård Frederik Conrad Mentze havde købt i 1890erne. Den gamle gård nedbrændte i 1904 og da den blev genopført, skete det ude på marken under navnet Vestervang. Så hvis familien Mentze ikke havde været nødt til at sælge gården i 1898, kunne det have været Vestervang der havde været "Mentzes gård",
og gården matrikel 11a kunne have været "Olsens gård".


Den gamle vej og vadestedet:

Omkring 1779 bestemmes det, at der skal laves ny vejføring over Sjælland. Fra Roskilde til, i første omgang Holbæk, siden helt til Kalundborg. Den gamle snørklede landevej skal flere steder rettes ud, og der skal slås bro over vandløb og åer i stedet for brug af
vadesteder. Arbejdet bliver lagt i hænderne på Vejinspektør og major Christoffer Stockfleth. Den gamle vej gik på dette tidspunkt som den røde streg
på kortet fra 1785. Et forløb der lå lidt sydøst for nuværende, den gik nord om kroen og gennem Kirkevej, ud i Hovedvejen langs de gamle gårde Vejgaard, Lynghøjgaard og Kærgaard, for derefter at svinge mod sydvest ca. ved nuværende
Lynghøjvej, løbe langs skellene i agrene, løbe syd om skolen på Skvatbrinken, for derefter, via et vadested i åen at løbe mod Kornerup.
Stockfleth rettede vejen ud. Da han var færdig, havde vejen et forløb som den grønne streg på kortet. Ved åen blev der anlagt en bro. Den bro der stadig
er over åen. Den fik navnet "Munkebro"- ikke efter munke, men efter den vandstandspæl der stod i åen der i folkemunde gik under navnet "munken". De
granitbyggede sider må formodes at være fra den originale bro fra 1770erne. Broen bære stadig det officielle navnetræk fra Christian d. VII. Oprindeligt har der været lagt et plankelag mellem granitvæggene. Bondrup Hansen skriver på et tidspunkt i sine optegnelser, at trædestenene fra det gamle vadested endnu kan ses. I denne varme sommer gik jeg en tur langs åen, og sørme om Bondrup ikke havde ret. Lige der hvor vejen ifølge de gamle kort skulle have forløbet, var der i vandet en brolagt vej. Vadestedet kan kun ses ved ekstremt lavvande som det netop har været i denne sommer. Hvis åen ikke havde været reguleret i en kanal af beton, havde den naturlige vandstand i åen nok været lavere og vadestedet havde været mere synligt gennem hele året. Men vadestedet er der altså stadig. Næsten som i gamle dage!


Vandværk:

"Pumpemøllen" ved Vejgården.
"Pumpemøllen" ved Vejgården.
Vandtårn ved Olufshøj.
Vandtårn ved Olufshøj.
Kilden ved Nordgården.
Kilden ved Nordgården.
Kildens placering matrikel nr. 17c.
Kildens placering matrikel nr. 17c.

I september 1905 anlægges der et vandværk ved
Ledreborg Allé til brug for de tre gårde, Svanemosegård, Vejgård og Olufshøj.
Anlægget bygges af vandbygningsmester Bjørn Henriksen. Tanken var, at vandbeholderen skulle sættes i gravhøjen Olufshøj. Der er endnu rester af beholderen. I Gyldenkærnes efterladte beretninger er en notits om at en mølle på Vejgårdens jorder pumper
vand op til fælles vandværk for de tre gårde samt nogle huse i alléen.

Senere i september samme år, blev der på kroen afholdt møde for interessenter, og det vedtoges at
anlægge et vandværk i Svogerslev by, med samme Henriksen som smed. Gyldenkærne skriver, at en "hævert" pumpede vandet op ved kilden ved Nordgården matrikel nr. 17c med flere.

17c er i dag en del af Nordgaardsvej 25. Hvis man ser på vedhæftede udsnit af matrikelkortet og
sammenholder det med udsnittet af luftfotoet af Nordgården fra 1949, kan man se, at der i det nederste højre hjørne af billedet er et stort brønddæksel i en
indhegning. Dette må være den første boring fra 1905. Der må have ligget et vandtårn i forbindelse med denne brønd. På et tidspunkt laves der en ny boring ved Svogerslev skole ved nuværende Skolevej. Kortet fra 1842 viser, at der også var en kilde på dette sted. Vandet fra denne kilde blev ved grøfte og render ledt ned til mølledammen ved Svogerslev mølle. Denne kilde blev først rørlagt i 1960erne. Kildevænget bære sit navn fra denne. På billedet fra 1936-38 kan der ses både vindmøllen der pumpede vand op og vandtårnet. Vandtårne/beholdere har ligget på et af de højeste steder i byerne, så tyngdekraften har presset vandet ned i ledningsnettet og videre ud til kundernes haner. Vandtårnet ved Skolevej, lige nord for skolen ud mod vejen, matrikel nr. 14d er i dag nedrevet og der ligger en garage på dets plads.

Senere bliver Svogerslev vandværk nedlagt, og byen får vand fra Roskilde vandforsyning.


Høkeren:

Beboerne på landet var i store træk selvforsynende. De fleste madvare og tekstiler blev fremstillet i hjemmene i landsbyen. De ting der skulle handles, blev handlet på de store købmandsgårde i købstæderne, eller ved de ugentlige markeder der afholdtes på købstædernes torve. For at beskytte handlen i byerne var der lov om læbælter, dvs. at der ingen for en radius af en mil fra købstaden ikke måtte drives handel. I tilfældet Svogerslev lå denne lille by så tæt på Roskilde, at der ikke måtte være høker eller købmand i byen. Imidlertid døde byens skolelærer i 1841, og hans enke fik, mod at afskrive sig hans lærerpension, tilladelse til at åbne en høkerforretning i byen. Denne åbnedes på Hovedvejen, hvor tidligere Kærgården, før udflytningen, havde ligget. Madam Nehring drev høkerforretning på stedet i mange år. I 1870 ansøger hun byråd og politimester i Roskilde om yderligere at få tilladelse til at sælge urtekramvare. Denne tilladelse nægtedes hende med begrundelsen, ”at samfærdslen mellem Roskilde og Svogerslev og det derfor ikke kunne være vanskeligt eller besværgeligt at hente sine vare der”. Derfor måtte Svogerslevs beboere tage til Roskilde for at handle urtekram! Kort efter afstår hun sin forretning til sin datter og svigersøn. Svigersønnen Peter Larsen fortsætter forretningen frem til ca. 1905/1906 hvor han sælger den til Hans Hansen. Hansen betegner sig kun som høker de første år, derefter kalder han sig købmand. Ved branden i 1914, gik også Hans Hansens købmandsforretning op i flammer. Det er den der ses øverst på postkortet. De indlogerede soldater havde afspærret området omkring købmanden da der var risiko for at lageret af petroleum kunne eksplodere. På trods af afspærringen blev købmandens hylder tømte for vare. Om det var de tilløbende tilskuere fra byens omegn eller Svogerslevs egne beboere der stjal lageret, er uvist. 

Der blev bygget ny købmand på samme plads. Hansen afstod den, og fra 1943 havde ægteparret Klarskov Hansen barbersalon og frisørforretning på stedet.
Postkortets nederste billede er huset i Bygaden 7. Dette hus flyttede Hans Hansen til, efter at han fraflyttede købmanden. I dag er der privatbeboelse i begge ejendomme. Den lille pige der står på det øverste billede, er Hans Hansens datter, Martha Karen Kristiane Hansen (f. 1906). Ølvognen er fra Roskilde bryggeri.


Skvatbrinken/Åbrinken:
Kort 1779.
Kort 1779.
Kort 1785.
Kort 1785.
Åbrinken 16, ca. 1949.
Åbrinken 16, ca. 1949.
Skolen, nuværende Ågård, ca. 1951.
Skolen, nuværende Ågård, ca. 1951.
"Skvatbrinken", Lindenborgvej 85, ca. 1949.
"Skvatbrinken", Lindenborgvej 85, ca. 1949.
"Skvatbrinken", Lindenborgvej 85.
"Skvatbrinken", Lindenborgvej 85.
Svogerslev ældreklub på besøg hos Hans og Rita Johansen "Skvatbrinken"
Svogerslev ældreklub på besøg hos Hans og Rita Johansen "Skvatbrinken"

Vestligst i sognet, på grænsen til Kornerup sogn ligger der et område der kaldes Skvatbrinken.

Navnet som gadenavn eksisterer ikke mere, da den sidste rest i dag hedder Åbrinken.

På de to kort fra henholdsvis 1779 og 1785 ses at den oprindelige vej har haft et helt andet forløb. Før den "nye" vej og Munkebroen blev anlagt, gik vejen syd om Svogerslev skole, nuværende Ågård og over et vadested ved åen.

Det ældste kort viser de stejle brinker.

Skvatbrinken som vejnavn forsvandt i forbindelse med anlæggelsen af Lindenborgvejen og lukningen af den daværende Hovedvej i 1967.

Den gamle skole der var anlagt mellem de to sogne den skulle betjene er ombygget til et mindre landbrug. På samme vej ligger et hus der i dag fremstår som en villa. På Lindenborgvejen ligger et hus der i dag bærer navnet Skvatbrinken. Dette hus lå oprindeligt i Strædet, men da det mere eller mindre faldt sammen ca. 1910, valgte man at genopfører det på den jord der hørte til det.

Disse tre bygninger lå på Skvatbrinken, der fik dette navn i 1974. Beboerne var dog ikke tilfredse med dette navn, og efter at én af beboerne havde haft følgende digt/sang i Roskilde Tidende blev navnet ændret til Åbrinken.

Melodi: I en kælder sort som kul.

På en skrænt i Svogerslev, alleryderst ude, lå en dejlig bondegård, og to pæne huse, skønt de levede blandt køer, katte mus og et par søer, kan de dog ej fatte, nu de kaldes skvatte.

Søde rollinger der var, alle sang af glæde, for på mark ved sø og å, frit de ku´ betræde . Men da de avisen så, Skvattebrinken der sku´ stå, på skiltene herude, var de ved at tude!

Forleddet Skvat- har dog ikke den betydning som den har i digtet/sangen. Skvat har her betydning en smugle. Ligesom i skvæt. En skvatmølle behøvede ikke meget vand. En af møllerne ved Kornerup kan muligvis have haft en skvatmølle som forgænger, -og ellers kan de små jordlodder til husene i Strædet også gå ind under betegnelsen "en smugle jord"!

Fra en gammel beboer i Svogerslev har jeg dog hørt betydningen, at skvatte, da han sagde hestene altid skvattede i glat føre på det stejle stykke fra Kornerup-å mod Svogerslev!

Navnet er ikke at finde i markbogen fra 1681, men optræder første gang på Stockfleths kort fra 1779. Navnet er muligvis opstået i forbindelse med den nye vejføring.


Svogerslevs brand, 31. oktober 1914:

illustration fra Dagbladet 2. november 1914.

31. oktober 1914 kl. ca. 20.00 udbrød der brand i skæreloen på Toftegården i Svogerslev. I den stærke efterårsvind spredte gnisterne sig lynhurtigt, og snart brændte næsten hele sydsiden af Hovedvejen. Toftegården, Søndergården og Lynghøjgården nedbrændte, samt ni ud af elleve huse.

Mentzes gård, der lå umiddelbart nordøst for Toftegården var i stor fare for at antænde, og hvis der gik ild i denne gård, var nordsiden af Hovedvejen også i fare.

På grund af førsteverdenskrig var der i byen, og mange nabobyer, indlogeret soldater fra sikringstyrken. Soldaterne lå side om side på
stråtaget af Mentzes gård og slukkede gnisterne med våde klude og lagner.

Smeden antændtes flere gange men blev slukket hver gang og blev reddet. Indbo lå stablet i tilfældige bunker omkring gadekæret og blev bevogtet af fire-fem soldater.

Huset der lå mellem Toftegården og Søndergården blev antændt. Det blev anset for umuligt at redde, men sønnen fra huset tog næsten alene kampen op mod ilden, og det lykkedes ham at redde det. Det eneste andet hus på denne side af vejen der blev reddet, var et der bar tegltag.

Ilden havde bredt sig til de brandene huse og gårde på under et kvarter. Derfor indebrændte de fleste husdyr og næsten alt indbo gik til i branden,
og mange var ikke forsikrede. Brandsprøjterne fra Glim, Sct. Jørgensbjerg, Roskilde og Roskilde domkirkekom hurtigt til stedet, men der kunne ikke stilles meget op. Mange roskildensere strømmede til stedet for at se alt det spændende. Høkeren blev afspærret da hans lager af petroleum var i fare for at eksploderer. Øjenvidneberetninger omtaler scenariet
som lig en af datidens slagmarker i Belgien!

På det ene billede ses det redede hus mellem Toftegården og Søndergården samt en del af soldaterne. Brandsprøjten er fra Glim. På det andet
billede ses en meget kostbar hingst fra Lynghøjgården der indebrændte. Det tredje billede er ligeledes fra Lynghøjgård.

Omstændighederne for branden blev undersøgt. Den mentes at være påsat, men der blev aldrig pågrebet nogen der kunne dømmes for forseelsen.


Svogerslev Kirkevej 1:

Sammenbygget med kirkegårdsmuren mod øst ligger den gamle degnebolig. Oprindeligt lå den gamle kirkelade på stedet. Kirkeladen var der man anbragte, blandt andet, det korn der skulle svares i afgift til
kirken/præsten. I begyndelsen af 1740erne omtales den gamle kirkelade da den ombygges til beboelse for degnen i Kornerup-Svogerslev. Degnen boede på dette tidspunkt til leje i Kornerup. Roskilde Adelige jomfrukloster var ejer af både Svogerslev
kirke og kirkeladen og stod derfor for byggeriet. I 1755 er der ved indsættelse af en ny degn, synsforretning af degneboligen. Den findes uegnet til formålet og gehejmeråden i København anbefaler at der opføres en ny bygning til brug og bolig for degnen. Priorinden fra Det Adelige Jomfrukloster og grev Holstein fra
Ledreborg er ejere af de to kirker i de to sogne som degnen skal betjene så det ender med, at de skal betale opførelsen af degneboligen. Klosteret var dog ikke meget for at betale, så det ender med at grev Holstein river den gamle kirkelade ned og for egen regning opfører degneboligen mod at få skøde på
ejendommen. Resultatet bliver den bygning der stadig ligger på Kirkevej i Svogerslev.

I 1820 nedlægges degneboligen da der bygges ny skole mellem de to sogne. Den sidste degn Mouritz Hansen, købte huset og blev boende til sin død i 1831. De sidste år boede han som aftægtsmand hos Niels Albrechtsen der var gift med hans broderdatter. Deres søn Albrecht Nielsen drev slagteri og kreaturhandel
på stedet. I 1893 solgte han bygningen til en anden slagter, Niels Olsen. Denne solgte allerede i 1901 bygningerne til hjulmager Niels Hansen, hvis søn videredrev hjul- og karetmagerværkstedet. Huset blev i 1977 solgt til Roskilde kommune.
Kommunen havde flere planer med huset, dels museum, dels bibliotek. Det endte dog med at huset blev solgt til privateje.

Billedet er taget fra øst mod vest. Man kan se den
lille bygning mod Kirkevej der oprindeligt indeholdt stald, senere blev der indrettet hjulmagerværksted. Foran denne ses en vandpost. Brønden under vandposten blev genfundet i 1975. Selve brøndkassen var muret op med teglsten. Brønden er fyldt op.

Det nederste billede viser den gamle degnestue set fra kirkegården. Der var en dør fra degneboligen direkte til kirkegården så degnen hurtigt kunne komme til kirken og passe sit arbejde som kirkesanger.


Kornerup-Svogerslevs kommunevåben:

Foreningens logo er det gamle kommunevåben fra den, ved kommunalreformen i 1970, nedlagte
Kornerup-Svogerslev kommune. Det er et skjold der er delt i fire felter af et Andreas kors i guld. I hvert af de fire felter er der et søblad i guld.
Skjoldets bundfarve er blå. Andreas korset er valgt da det menes at både Kornerup og Svogerslev kirker er viet til Sankt Andreas der blev korsfæstet på
et skråtstillet kors. Patronerne for de to kirker er ikke omtalt i de skriftlige kilder, men altertavlen i Kornerup kirke, samt en indskrift på den ene af Svogerslev kirkes klokker kan indikere dette. De fire søblade i skjoldets fire felter symboliserer de fire vande i kommunen, Kornerup sø, Svogerslev sø, Bue sø og Lejre å.

Skjoldet er designet af forhenværende amtsdirektør i Roskilde amt, Ernst Verwolht (1923-2007).

Ernst Verwohlts store lidenskab var heraldik, læren om våbenskjolde, og han var medstifter og senere mangeårig formand i Heraldisk selskab. Skjoldet lavede han til Kornerup-Svogerslev kommune i
slutningen af tresserne. En embedsmand i indenrigsministeriet var begejstret for skjoldet men begræd at det skulle være våben for en af de små landkommuner hvis dage alligevel var talte.

Jørgen Brendekilde genoptog skjoldet i 1972-73 da han skulle lave en fugleskydningsskive til smeden i
Svogerslev, Christian Petersen der var blevet fuglekonge i 1972. På denne tavle indgik skjoldet sammen med to andre skjold med en ambolt og en esse.

I 2018 ansøgte den kommende Svogerslev lokalhistoriske forening Roskilde kommune om tilladelse til at genoptage det gamle våben og bruge det som logo, og på byrådsmødet 21. marts 2018 fik vi tilladelse til dette.


Bondrup Sofus Hansen:

Billede af Bondrup Hansen, Roskilde Tidende april 1979.

Bondrup Sofus Hansen født 11. marts 1906 på Stærkende mark i Reerslev sogn, død 12.
oktober 1985 i Svogerslev.

Bondrup lærte at spille orgel som 10-12-årig hos sin lærerinde i Reerslev forskole. Han blev senere
optaget på Jonstrup statsseminarium og uddannet som lærer. Her tog han også uddannelsen som organist. Efter endt uddannelse i 1927. Havde han stilling forskellige steder i landet først som vikarsenere fik han fast stilling som andenlærer i Herrested på Fyn. I 1929 kom han tilbage til Sjælland til Østbyskole ved Selsø.

Efter ca. ti år dette sted søgte han til Svogerslev skole. I 1940 fik han stilling her som førstelærer, kirkesanger, kirkebogsføre og organist.

Kort efter sin tiltrædelse var han med til at startet Svogerslev Skakklub, og senere primusmotor i
Svogerslev Sangforening der deltog i flere store sangstævner i Ringsted, Næstved og Odense. Bondrup og hans kone, Edel, drev om aftenen
aftenskole på skolen, og i 1941 blev der oprettet bibliotek i Svogerslev med Bondrup som bibliotekar.

Ved skolereformerne blev Svogerslev omdannet til central skole. Dette betød blandt andet at de små
klasser gik i skole i Kornerup og de store klasser fra Herslev-Gevninge, Vor Frue og Kornerup-Svogerslev gik i skole på Svogerslev Centralskole. Bondrup
endte som skoleinspektør på denne skole. Ved nybygningen af Lynghøjskolen var han i en kort periode konstitueret skoleinspektør på denne. I Bondrups tid var der embedsbolig på skolen. Han havde dog købt huset "Eget Bo" Bygaden 5. Dette
lejede han ud frem til sin pension. Efter pensionen flyttede han i "Eget Bo".
Han vedblev at spille orgel i kirken og være kirkebogsfører. Hans datter og svigersøn blev også bosat i Svogerslev.

Efter sin pension begyndte han at slægtsforske. Han fik skrevet sine erindringer, der delvis er udkommet som artikel i Høje-Taastrup Kommunes Lokalhistoriske Arkiv, Årsskrift 1985, og han begyndte at samle materiale til en sognehistorie om Svogerslev. Dette materiale ligger i dag på Roskilde Lokalhistorisk arkiv.