Månedens billede(r)


Søndergården 1936-38.
Søndergården 1936-38.
Søndergården 1949.
Søndergården 1949.
Petrolias brand, august 1961.
Petrolias brand, august 1961.
Luftfoto, maj 1965. Raffinaderiet Petrolia.
Luftfoto, maj 1965. Raffinaderiet Petrolia.
Fra tiden med Posthus på Søndergård. Starten af 70erne.
Fra tiden med Posthus på Søndergård. Starten af 70erne.
Søndergården i 1989. Fritidscenteret Søndergården og spejdernes område, det tidligere Petrolia, mod øst.
Søndergården i 1989. Fritidscenteret Søndergården og spejdernes område, det tidligere Petrolia, mod øst.

Søndergården

Søndergården i Svogerslev var oprindeligt en fæstegård under Københavns Magistrat. Omkring 1793 mageskiftede grevskabet Ledreborg og Magistraten de to gårde, Nordgård og Søndergård, så Ledreborg fik Søndergård og dermed fik samlet næsten alt deres gods i byen syd for landevejen, og Magistraten fik Nordgården og dermed havde sit gods samlet nord for landevejen. De to fæstere måtte også skifte gård, så bonden Niels Andersen der havde boet på Søndergården i over 20 år, blev sendt til Nordgården, og Hans Nielsen der havde boet her, blev sendt til Søndergård.

Hans Nielsens efterkommer sidder på Søndergården i en længere periode. Først han søn, Niels Hansen, og derefter barnebarnet og hendes mand, Anne Nielsdatter og Ole Jeppesen. Da Anne Nielsdatter dør ca. 1848 gifter Ole Jeppesen sig igen med Birthe Jensdatter. Derefter går fæstet over til deres søn Niels Olsen. Det er ham der i byen er kendt som Store Niels Olsen. Niels Olsen sælger gården i 1913 til Jørgen Willumsen fra Vindinge. Denne har kun gården kort. Den går til i den store brand i 1914, og Jørgen Willumsen magter aldrig helt at komme på fode igen. Derfor sælger han gården allerede i 1919 til Peter Christian Christensen. Denne har gården frem til 1939 hvor gården sælges til Carl Viktor Ingemann Schrøder Jensen. Fra ham kommer den i 1943 til familien Elnegaard. Familien Elnegaard er en stor slægt der udgår fra Langeland. Otto Rasmussen Elnegaard flyttede fra slægtsgården til Sjælland og købte gården Søgaard ved Hastrup. Herfra flyttede familien til Svogerslev. Den ældste søn Kaj Elnegaard var blevet bestyrer af gården, og var blevet gift med en datter fra Kildemarksgården i 1950. En stor tragedie fandt sted, da han senere samme år druknede i Svogerslev sø. Familien bliver i byen til 1954-55 og forlader derefter Svogerslev. Gården sælges til Knud R. Sellebjerg, der senere sælger den til Christen Olsen fra Lynghøjgård. Han driver jorden, og stuehuset blev brugt til bolig til blandt andet folkeholdet på denne gård. I 1963 sælges gården til Kornerup-Svogerslev kommune. Gården bliver som sådan ikke udstykket. På noget af jorden der lå syd for gården, bygges dele af Lynghøjskolen og børnehaven Troldhøjen. Lige øst for kostalden lå olieraffinaderiet Petrolia. Dette brændte i august 1961. Det fortsætter dog, men går konkurs i 1965. 

I gårdens gamle kostald blev der lavet mødelokaler til KFUM-spejderne, i den søndre og vestre længe lavedes der fritidsklub/ungdomsklub, og i hovedbygningen startede Svogerslev ældreklub. Ældreklubben flyttede senere over på Toftegården, og Fritidscenter Søndergården overtager derefter også Søndergårdens hovedbygning. Inden spejderne kom til, var der posthus i dele af de gamle bygninger. Posthuset flyttede med over i Svogerslev Centret da dette stod færdigt.

Søndergårdens gamle bygninger fra 1914 er i fare. Roskilde kommunes nyeste planer for området er at rive gården ned og bygge, dels ældreboliger, dels lægehus på matriklen. Endnu en af byens gamle gårde vil herefter forsvinde.


Udsnit af kort fra 1785.
Udsnit af kort fra 1785.
Mølleriet før nedrivningen, Foto. Nationalmuseet.
Mølleriet før nedrivningen, Foto. Nationalmuseet.
Møllen i slutningen af 1800-tallet. Mølleren er møller Madsen.
Møllen i slutningen af 1800-tallet. Mølleren er møller Madsen.
Møllegården i 1936-37. Mølledammen ses øst for møllen. Træerne er den spæde start på "Mølleskoven.
Møllegården i 1936-37. Mølledammen ses øst for møllen. Træerne er den spæde start på "Mølleskoven.
Et af Bondrup Hansens billeder af den gamle mølle kort før nedrivningen.
Et af Bondrup Hansens billeder af den gamle mølle kort før nedrivningen.

 Møllen.

Svogerslev mølle var en vandmølle der lå i området mellem nuværende Søbakken og Søtoften. På stedet er der i dag en bevoksning, en lille skov. I min barndom hed området Mølleskoven. Den ældste omtale af en mølle i Svogerslev er fra 1323, men om det er møllen ved "Mølleskoven" der henvises til er uvist. Møllen kendes med sikkerhed på dette sted fra 1568. Da optræder den i Roskilde Domkapitels jordebog. Møllen hørte til Domkapitlet ind til 1743. Da sælges den til greven af Ledreborg, og møllen er derefter fæster under grevskabet. Navnene på fæsterne af møllen kendes næsten ubrudt fra 1741 og frem til den nedrives i 1970. Listen over møllerne viser, at fæstet ofte gik fra far til søn. På det ældste kort over byen er møllens bygninger indtegnet som to fløje der samles i en vinkel. På gavlen i det sydvestligste hjørne lå møllehjulet. På kortet er der yderligere indtegnet to møllehjul. Der omtales et stampeværk, dette kan have ligget i forbindelse med disse to møllehjul. Det vides ikke om stampeværket har været brugt i forbindelse med forarbejdning af tøj.

I starten af 1900-tallet fik mange af omegnens gårde lagt elektricitet ind. Det betød, at mange af gårdene fik deres egne el-drevne kværne, og mange møller landet over blev overflødige. Dette kom også til at gælde for møllen i Svogerslev. Møllen manglede heller ikke elektricitet, da der var sat turbine på møllehjulet. Kort efter første verdenskrig blev møllen købt til selveje. I 1926 købte Svogerslevs sidst fungerende møller møllen. Han valgte at rive mølleriet ned, og koncentrere sig om at drive landbruget. Nationalmuseet fik tilbudt mølleriet med henblik på opstilling på Frilandsmuseet. Der var arkitekter ude og bese værket, og der blev foretaget opmålinger og fotograferinger. Desværre takkede de nej. Og mølleværket blev fjernet. Da Alfred Rasmussen købte møllen i 1926 var der et jordtilliggende på syv tønder land. Han fik forpagtet noget jord fra Ledreborg og havde derved ca. 14 tønder land. Bygningerne blev nu udelukkende drevet som landbrugsvirksomhed og møllen fik navnet "Møllegården". Hans søn, John Rasmussen, fik efterfølgende købt og forpagtet jord, så "Møllegården" efterhånden havde ca. 90 tønder land landbrug med frugtavl og kvæg. I 1969 eksproprierede Kornerup-Svogerslev kommune meget af jorden. De nye boligkvarterer Søbakken, Søtoften og Søkrogen skød op, og til sidst blev "Møllegården" revet ned. Inden nåede Bondrup Hansen heldigvis at fotografere bygningerne. De planer der var om at bygge på møllens gamle plads, blev heldigvis ikke til noget. Dette skyldtes hovedsageligt kommunesammenlægningen med Roskilde, og i dag er der en smuk rekreativ lille skov på stedet. Nogle af de frugttræer der forefindes i "Mølleskoven" stammer fra den gamle "Møllegård", og i "Mølleskoven" kan der stadig ses bevarede rester af møllerenden der ledte vandet ned til Svogerslev sø, efter det havde været i brug til at drive møllehjulene.


Christen Olsen, foto fra Lejrearkiverne i Hvalsø.
Christen Olsen, foto fra Lejrearkiverne i Hvalsø.
Lynghøjgård, set fra syd, ca. 1936-37.
Lynghøjgård, set fra syd, ca. 1936-37.
Lynghøjgård set fra nord, ca. 1949.
Lynghøjgård set fra nord, ca. 1949.
Stuehuset fra 1915, fotograferet 2018.
Stuehuset fra 1915, fotograferet 2018.
Christen Olsen hejser flaget ved skolen ved indvielsen i 1958.
Christen Olsen hejser flaget ved skolen ved indvielsen i 1958.

Lynghøjgård og Christen Olsen.

I Svogerslev er der snart ikke flere af de oprindelige gårde tilbage. Udstykningerne op gennem 60erne og 70erne har betydet at den dyrkede jord forsvandt, og gårdene blev derfor også nedrevet for at give plads til et parcelhus eller to!

En af de gårde der er tilbage, er Lynghøjgård. Den ligger stort set midt i den nuværende by med adresse på Svogerslev Hovedgade, lige over for gadekæret og smedjen. Gården går også under navnet "Christen Olsens gård". Opkaldt efter den sidste bonde på gården.

Christen Olsen var født i 1907 i Ishøj, søn af en gårdejer der. I 1926 var han på Højskole i Roskilde og i 1928 på Tune landbrugsskole. I 1929 giftede han sig med datteren fra Lynghøjgård, Erna Cecilie Kristine Hansen, og i 1930 overtog de Lynghøjgård. Gården er opført i 1915 efter at den brændte i den store brand i oktober 1914. Navnet Lynghøjgård, stammer fra bronzealderhøjen, Lynghøj, der lå på gårdens jord mod sydvest. Christen Olsen fik hurtigt udviklet gården, og især husdyrbruget. Da han overtog gården efter sin svigerfar i 1930, var der ca. 16 køer og 30 svin. I 1946 er dette husdyrhold ændret til 50 køer og 150 svin. Gårdens jord lå samlet syd for gården og enkelte jordstykker nordvest for byen ved åen. Den havde et jordtilliggende på ca. 75 tønder land. I takt med at jorden blev solgt fra blev den bebygget. Lynghøjskolen og bebyggelsen Lynghøjen ligger på jord der oprindeligt hørte til Lynghøjgård.

I 1946 omtales Christen Olsen som: Vurderingsmand for landbrugets almindelige brandforsikring, Kredsformand for Landboforeningen og medlem af sognerådet. Sognerådet blev han valgt ind i for partiet venstre i Kornerup-Svogerslev kommune i 1946 og var medlem frem til 1965, i perioden 1955-1965 var han sognerådsformand. Fra 1958 til 1969 var han desuden medlem af amtsrådet hvor han sluttede som formand for økonomiudvalget. Det var i Christen Olsens formands periode for sognerådet, at der blev udarbejdet en helhedsplan for kommunen, og at den senere Sct. Andreas skole blev udbygget fra landsbyskole til centralskole. I 1969 måtte han på grund af sygdom trække sig for de fleste af sine politiske poster. Han døde i 1977. Hans kone, den oprindelige ejer af gården, døde i 1994, og i 1995 blev gården solgt til en familie der ikke driver landbrug.

Gården var oprindeligt en af de gårde som hørte under Ledreborg grevskab. Den første kendte fæster var Christen Willumsen. Han havde gården omkring midten af 1700-tallet. Hans kone, Ingeborre Christensdatter, døde i 1749. Hun var enke da de blev gift, muligvis enke efter den tidligere gårdfæster. Om Christen Willumsen giftede sig igen, vides ikke. I 1767 var fæstet overtaget af Simon Andreasen. Han havde ægtet en ti år ældre enke, måske Christen Willumsens? Da hun dør, gifter han sig med en ung pige. I Folketællingen fra 1787 fremgår det, at han er 56 år, og hun er 19. Simon Andreasen er død omkring 1790. Dette år får enken Ane Larsdatter nemlig en søn med sin nye ægtemand Peder Hansen. Han var muligvis den samme Peder Hansen der var registreret som karl på gården i 1787. Deres yngste datter Dorthe Pedersdatter gifter sig med en Hans Nielsen der fører gården videre. I 1833 dør han, samme år som hans søn; Hans Hansen fødes. Fra denne går gården over til sønnen Hans Jacob Hansen. Han var med ved genopførelsen af gården i 1915, og frikøbte den fra Ledreborg i 1917. i 1906 får han datteren, Erna Cecilie Kristine Hansen, og det er hende der gifter sig med Christen Olsen i 1929. Med dette giftermål bliver familien Hansens gamle gård til Christen Olsens gård!


Smedjen før ombygningen i 1931.
Smedjen før ombygningen i 1931.
Smedjen set fra sydøst.
Smedjen set fra sydøst.
Smedjen set fra øst.
Smedjen set fra øst.
Den sidste smed, Chrsitian Petersen på sin 70 års fødselsdag i 1985.
Den sidste smed, Chrsitian Petersen på sin 70 års fødselsdag i 1985.
Skibbybussens stoppested. Endnu bevaret på bygningen.
Skibbybussens stoppested. Endnu bevaret på bygningen.
Smedemester Christian Petersens skydeskive. Skiven er malet og komponeret af Jørgen Brendekilde.
Smedemester Christian Petersens skydeskive. Skiven er malet og komponeret af Jørgen Brendekilde.

Smedjen.

I 1841 blev det besluttet at der skulle bygges ny smedje i Svogerslev. Der blev afstået et stykke by jord ved gadekæret og det blev besluttet at smedjen skulle bygges der. Fra Kornerup kom der protester, de ville gerne have smedjen bygget i dette sogn, men greven af Ledreborg sagde nej, den skulle bygges som besluttet i Svogerslev!

Pengene blev lånt af amtsfattigkassen og skulle betales tilbage over fem år. Smeden der flyttede ind i den nyopførte bygning, hed Niels Peter Jeppesen. Han havde før været smed i byen, men var blevet opsagt fra sin bolig. Smedjen var i Ledreborgs eje frem til 1848, da den solgtes til Kornerup-Svogerslev kommune. Kommunen fæstede den ca. 1854 til en ny smed, Peder Jensen. Han købte smedjen til selveje af kommunen i 1884. Han afviklede dog allerede smedjen året efter. Han blev boende i huset på aftægt. Den nye smed hed Julius Petersen. Han var fra en smedeslægt ude fra "Kelds-smedje" ved Boserup. Julius Petersen var en dygtig og arbejdsom mand. Han døde dog allerede i 1903 af sukkersyge, og derefter overtog hans ældste søn smedjen. Han hed Vilhelm Petersen, og var udlært ved sin fader da han overtog smedjen var han kun 19 år. I 1904 kom der telefon til Svogerslev, og den første telefoncentral med omstilling blev indrettet i smedjen. Den blev i mange år drevet, først af Vilhelm Petersens moder, derefter af hans kone, Marie Petersen. Da der blev oprette en buslinje mellem Roskilde og Skibby blev der stoppested ved smedjen. Det gamle skilt hænger stadig på husets væg. I 1922, og igen i 1931 ombyggedes huset til det omtrent det udseende det har i dag. I 1933 døde Vilhelm, og hans søn og lærling Christian Petersen overtog som 16-årig byens smedje. I de første mange år som "rigtig" grovsmed, siden drev han cykelværksted fra værkstedet. Christian Petersen var et kendt ansigt i byen og ved hans 70-års fødselsdag var der stor festivitas sponsoreret af blandt andet købmand Leif Petersen. Christian Petersen var medlem af Roskilde og omegns fugleskydningsselskab, og i 1972 blev han fuglekonge. Han skive blev malet af Jørgen Brendekilde og forestillede Kornerup-Svogerslev kommunes våbenskjold sammen med en smedeesse og en ambolt. Christian var ungkarl og spiste efter moderens død alle sine varme måltider på Svogerslev kro. Han døde som 71-årig i 1986. Smedjen blev derefter overtaget af Allan Donstrup, og efter hans død blev den overtaget af sønnen Michael Donstrup. Denne driver tømrer værksted fra den gamle smedje.


Postkort fra Flensborg. Udgivet 1907.
Postkort fra Flensborg. Udgivet 1907.
Samme postkort, i en anden beskæring.
Samme postkort, i en anden beskæring.
Bygaden 16.
Bygaden 16.
Bygaden 6.
Bygaden 6.
Luftfoto 1957. Sylvest Jensen.
Luftfoto 1957. Sylvest Jensen.
Smedjen, Hovedgaden 33.
Smedjen, Hovedgaden 33.

Bygadens østende.

Efter at den oprindelige hovedvej fra Roskilde er gået gennem Kirkevej, deler den sig i to, en nord om gadekæret og en syd om gadekæret.
Svogerslev Bygade er den vej der går nord om gadekæret.

På billedet ses der flere af de huse der stadig ligger i
Bygaden. Længst til venstre anes Bygaden 16. På dette hus´ plads lå oprindeligt gården Svanemosegård. Den blev omkring 1800 udflyttet til Ledreborg Alle. Huset kan være en rest af gården.

Det næste hus i rækken er Bygaden 10. Huset er opført ca. 1800. Oprindeligt lå gården Brøndhøigård lige nord for dette hus. Huset har hørt til gården. Adgangsvejen til gården var den lille vej der stadig løber mellem Bygaden 10 og 6. Brøndhøigård brændte i 1904 og blev genopført på jordene nord for byen med det nye navn Vestervang. Gården hørte oprindeligt under Københavns Magistrat, men købtes til selveje ca. 1830. Mellem de to huse, nr. 16 og nr. 10, har der tidligere ligget i hvert fald to huse. De er forsvundet mellem 1890 og 1907.

Det næste hus i rækken er Bygaden 6. Huset er opført omkring 1890, men har afløst et tidligere hus på grunden. Det havde jordtilliggender omtrent hvor Hovedgaden 16-22 ligger i dag. I en overgang var der købmandshandel i huset. Det næste hus i rækken er et for længst forsvundet hus. Det var den sidste rest af
gården Mikkelslyst. Da denne gård blev udflyttet til jordene syd for byen, fik den navnet Olufshøj efter den gravhøj der lå på dens jorde. Huset på den gamle
gårds plads var efter udflytningen opkøbt af ejeren af Brøndhøigård. Hvornår dette hus forsvandt vides ikke. På luftfoto fra 1950erne er det forsvundet. Eneste
kendte afbildning er dette foto!

Det sidste hus der ses, er huset i forgrunden.
Det er byens smedje der blev opført i 1841 og blev stærkt ombygget i 1931 til det udseende den har i dag. Den første smed i dette hus var Niels Peter
Jeppesen Senere afløstes han af smedefamilien Petersen hvis sidste medlem var
Christian Petersen der døde i 1986. Da busserne til Skibby stadig kørte gennem byen, var der stoppested ved smeden. De sidste mange år var der cykelsmed i bygningen.  I dag ejes huset af tømrermester Michael Donstrup, søn af den sidste cykelsmed.


Teorilokalet i privaten, Bygaden 5. Omgivet af familien.
Teorilokalet i privaten, Bygaden 5. Omgivet af familien.
På Stændertorvet med sin Customline.
På Stændertorvet med sin Customline.
Den røde Cortina i Bygaden.
Den røde Cortina i Bygaden.
Den brune Capri.
Den brune Capri.
Den beige Taunus.
Den beige Taunus.

I år, 29. december, ville kørelærer Leif Guldberg Olsen være fyldt 90 år.

Kørelærer Leif Guldberg Olsen (1928-1991) var født i Syv sogn i december 1928, som søn af arbejdsmand Aage Guldberg Olsen og Jenny Olsen, f. Pedersen.
Som ung var han ude at tjene ved flere gårdmænd på egnen. Herefter var han rutebilchauffør og kørte taxa for en vognmand i Roskilde. Forældrene bestyrede en overgang forsamlingshuset i Langvad, og her hjalp Leif og hans første kone også til. I 1953 købte de hus
i Svogerslev, og Leif Guldberg, nyligt fraskilt, flyttede med sin lille søn med dem til byen. I mange år var han
bosiddende i Bygaden 5 som han lejede af daværende skoleinspektør Bondrup Hansen, da denne havde embedsbolig på Svogerslev skole. Han var blevet selvstændig taxavognmand, og blev i 1962 også uddannet som kørelærer. Han havde i mange år
først teorilokale i privaten i Bygaden 5. Lejede sig derefter ind i "Gokkes teorilokaler" i kælderen på
Dronning Margrethes vej 8. Da Bondrup Hansen gik på pension måtte han forlade boligen i Bygaden. Han byggede derefter eget hus i sine forældres have,
Hovedgaden 4A. Han var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Roskilde kørelærerforening, og han havde her et tæt samarbejde med formanden Ruth Vestergaard, samt Hans Dam, Hans Godby og Christian Langkjær. I 1988 stoppede han som kørelærer i forbindelse med de nye regler for banekørsler på lukkede anlæg, da han vurderede
at de kurser og efteruddannelser der var nødvendige ikke var forenelige med hans alder. I perioder kørte han kul, koks og olie/benzin for Tempo-tanken i
Roskilde. Den lå på hjørnet af Holbækvej og Sønderlundsvej. I en ganske kort periode var han ansat som vognmand og kørte blandt andet vare for Netto. Fra ca. 1985 til sin død i 1991 var han pedel på pensionatet i Svogerslev på Marievej.

Guldbergs køreskole kørte altid i biler fra Ford. Gennem sit virke i Svogerslev kørte han skolevogn i en Anglia, to Cortinaer to Caprier en beige
Taunus, og lukkede køreskolen med en hvid Sierra Laser. Han havde desuden en "Amerikaner" Ford Customline han i perioder kørte taxi i. Han var
gift tre gange. Alle børn og stedbørn er opvokset i Svogerslev.



Den gamle Degnebolig set fra øst.
Den gamle Degnebolig set fra øst.
Skolen på "Skvatbrinken".
Skolen på "Skvatbrinken".
På en af loftsbjælkerne i den gamle skole var alfabetet ridset ind.
På en af loftsbjælkerne i den gamle skole var alfabetet ridset ind.
Skolen i Kornerup.
Skolen i Kornerup.
Svogerslev skole. Senere Andreas skolen. Nuværende Nordgårdsskole.
Svogerslev skole. Senere Andreas skolen. Nuværende Nordgårdsskole.
Lynghøjskolen.
Lynghøjskolen.

Skolerne.

De to små sogne, Kornerup og Svogerslev havde, i hvert fald så langt man kan undersøge det, samme degn. Den første kendte degn var bosat i Kornerup, men flyttede i 1760erne til Svogerslev. Til en start flyttede han ind i den gamle kirkelade der lå på
østsiden af kirken. En senere degn klagede over bygningens tilstand. Patronen, Roskilde Adelige Jomfru kloster, byggede i samarbejde med greven af
Ledreborg i 1755 en ny passende bolig for degnen med skolestue på ladens gamle plads. Bygningen er den der stadig ligger indbygget i kirkegårdsmuren mod øst. Huset blev senere slagter og karetmager/hjulmager.

Børnene fra Kornerup skulle gå til degneskolen i Svogerslev, men få gjorde dette, da vejen
var lang og farlig. På dette tidspunkt var der ikke bro over åen og de gamle vadesteder skulle benyttes. Så i 1747 blev der oprettet en ny degneskole i
Kornerup til børnene i dette sogn. Degnen fra Svogerslev underviste begge steder.

I 1820 bygges der en ny skole mellem de to sogne. Der var ikke børn nok i sognene, så der var ikke behov for to skoler. Skolen blev bygget på Skvatbrinken, nuværende Åbrinken. Denne skole fungerede til 1899.

Allerede i 1884 blev der bygget ny skole i Kornerup. Der var rivninger og ufred mellem børnene fra de to sogne. De sloges når skolen var slut, og læreren måtte følge børnene på vej.

I 1900 indviedes den nye skole i Svogerslev. Den blev bygget i Bygaden på et jordstykke der var tomt efter en brand. Den gamle skole på Skvatbrinken blev
solgt til en husmand. I dag er der hestestutteri på ejendommen.

Svogerslev skole i Bygaden fungerede som kommunal folkeskole frem til 1990. De sidste år dog kun med 10ende klasserne.

I 1930erne ændrede man skolestrukturen i de to sogne. Kornerupskole blev forskole for de
mindste børn og Svogerslev skole blev for de større børn. Dette bevirkede at førstelæreren i Svogerslev måtte tage erhvervs kørekort og i egen bil kører de
små fra Svogerslev til Kornerup.

I 1958 kom der en ny skolelov. Landskolerne blev ligestillet med købstadsskolerne. Der
skulle nu også være mulighed for at vælge at gå i 8-9 klasse eller 1-2 real.
Man forsøgte fra sognerådets side at komme i skoleforbund med Roskilde, men Roskilde sagde nej, så man gik i stedet i skoleforbund med Vor Frue, Herslev og Gevninge. Overbygnings- og realskoleeleverne samledes på skolen i Svogerslev.
Skolen i Kornerup blev lukket.

I 1960erne var Svogerslev blevet så stor, at der var basis for en ny skole/en skole mere.
Den blev bygget på jordene tilhørende Søndergård og Lynghøjgård og fik navnet Lynghøjskolen. Samtidig skiftede Svogerslev skole navn til Andreas skolen
opkaldt efter Sankt Andreas der var værnehelgen for både Kornerup og Svogerslev kirke.

I stuehuset på den gamle Nordgård var der oprette specialskole/heldagsskole. Ved lukningen
af Andreas skolen i 1990 flyttedes Nordgårdsskolen over på denne. Navnet skiftede også så Andreas skolen kom til at hedde Nordgårdsskolen. På den gamle Nordgård blev der derefter indrettet  sognegård.


Kate Schertiger ca. starten af 1980erne. Privatfoto.
Kate Schertiger ca. starten af 1980erne. Privatfoto.
Roskilde Avis 2. november 1939.
Roskilde Avis 2. november 1939.
Svogerslev Kirke
Svogerslev Kirke
Kornerup Kirke, Billedet var med på udstillingen i 1947.
Kornerup Kirke, Billedet var med på udstillingen i 1947.
kopi af den "gamle" altertavle fra Svogerslev. Original af J. Th. Skovgaard.
kopi af den "gamle" altertavle fra Svogerslev. Original af J. Th. Skovgaard.
senere værk fra området omkring Helsinge.
senere værk fra området omkring Helsinge.
Fra Borrevejle Vig, signeret med fulde navn.
Fra Borrevejle Vig, signeret med fulde navn.
Kate Schertiger. I baggrunden et af hendes potrætter af Thorvald Emil Kristensen.
Kate Schertiger. I baggrunden et af hendes potrætter af Thorvald Emil Kristensen.
Ukendt gravhøj, billedet er dateret 1942, og har været udstillet på Charlottenborg.
Ukendt gravhøj, billedet er dateret 1942, og har været udstillet på Charlottenborg.

Malerinden.

Kate Emma Schertiger blev født 21. november 1894 i Aalborg. Hendes mor var oprindeligt fra Hamburg. Hendes far var maskinfabrikant, oprindeligt fra Sorøegnen, hans far var godsforvalter ved Store Frederikslund. I 1906 flytter familien til København. Faderen, Georg Frederik Vilhelm Schertiger, er nu registreret som handelsagent. Med sig til København har parret fem af deres børn. De to ældste døtre syntes at være blevet i Jylland. I et interview fra 1939 fortæller hun, at hun som ung pige gik på tegneskole i København, og senere igen fik hun undervisning ved maleren O. A. Kjærgaard, "en kunstnerisk Vejleder af Rang". I 1923 flytter Kate Schertiger til Københavns Kommunes børnehjem på Enghavevej. Hun har ladet sig uddanne til barneplejerske og bor på børnehjemmet. Hvor længe hun bliver der vides pt. Ikke, men i 1930 er hun at finde i landsbyen Vindeby på det vestlige Lolland. Her ernærer hun sig som husbestyrerinde.

17. november 1932 indgår hun ægteskab i Kornerup kirke med gartner Thorvald Emil Christensen. Deres bopæl kendes ikke, muligvis er de bosat i Tjæreby hvor han oprindeligt er fra, eller Gundsømagle hvor han bor i 1936. I dette år køber Thorval Christensen matrikel nr. 15e i Svogerslev. Huset på hovedvejen gennem Svogerslev er opført i 1937, og ligger der stadig. I Kornerup kirkebog, under vielsen, er hun opført som "malerinde". I folketællingen fra 1940 er de stadig bosat i huset på Hovedvejen, og af tællingen fremgår det, at hun vistnok har sløjfet navnet Christensen og har taget sit pigenavn tilbage. Med
dette navn signerer hun sine billeder. I Roskilde Avis fra 2. november 1939 bekendtgøres det, at kunstneren Kate Schertiger Christensen åbner sin debutudstilling ved glarmester Guhle i Roskilde.

I Roskilde Dagblad fra 28. november 1947, er der en omtale af at Malerinden udstiller billeder i Vingårds stræde i København. "Af den dygtige Malerindes arbejder kan nævnes, Kornerup kirke, Selvportræt,
Høstbillede fra Kildemarksgaarden ved Svogerslev, Gammel Længe ved Borrevejle Vig, Gammel Gaard ved Svogerslev, Mod Kornerup Sø, Efter Høst Svogerslev og endelig Gevninge Kirke. Udstillingen rummer ogsaa en del Tegninger
". I en anmeldelse af en af hendes udstillinger i Vingårdsstræde kritiseres hun for at være for farveløs, kritikeren omtaler at det sikkert skyldes hendes tidligere arbejde som porcelænsmaler på Den Kgl. Porcelæns fabrik.

Omkring 1955 bliver parret skilt, og deres hjem i Svogerslev udstykkes kort derefter i 1956-57. Gartneriet bliver blandt andet til gaderne Kildevænget, og Bygadens vestlige del. Huset fra 1927 sælges siden til tømrermester Villy Fejersen.

Kate Schertiger flytter fra Svogerslev til Nordsjælland. Herfra har hun også en større billedproduktion. I marts 1984 dør hun på et plejehjem i Vejby. Hun ligger begravet på kirkegården i Nykøbing S. Hvornår eksmanden Thorvald Emil Christensen dør vides ikke.

Det er lykkedes at genfinde flere af hendes billeder fra udstillingen i 1947. Det har dog ikke været muligt at få dem alle fotograferet endnu. De vil tilgå siden ved
senere lejlighed.

Billedet af Kornerup Kirke er til salg, alle andre af hendes billeder er i privateje.

Har du kendskab til flere billeder eller yderligere oplysninger må du meget gerne kontakte mig via "Kontaktformularen".


Sylvest Jensen havde også luftcirkus. Dette var den foretrukne flytype til dette.
Sylvest Jensen havde også luftcirkus. Dette var den foretrukne flytype til dette.
Viggo Sylvest Jensen.
Viggo Sylvest Jensen.
Skovbækgård ca. 1936-38. Negativ L00105_039
Skovbækgård ca. 1936-38. Negativ L00105_039
Billedet har notater til maleren om hvilke farve de forskellige afsnit af billedet skal have. Negativ H03815_p_031
Billedet har notater til maleren om hvilke farve de forskellige afsnit af billedet skal have. Negativ H03815_p_031

Hvor kommer billederne fra?

Svogerslev lokalhistoriske forening ligger rigtig mange billeder op, dels på denne hjemmeside, og dels på foreningens facebookside. Der er forskellige luftfoto
fra forskellige firmaer. De ældste er fra perioden 1936. Men hvem har taget disse billeder fra før dronerne blev opfundet?

Manden hed Viggo Sylvest Jensen (1910-1959). Han var uddannet pilot i forsvaret, og fik flyvercertifikat i 1932. I 1936 startede han et firma med luftfotografering.
Han fløj det meste af landet rundt og fotograferede især gårde på landet. Ideen med firmaet var at opsøge ejerne af den fotograferede gård, præsenterer ejeren
for billedet og tilbyde ham det i forstørrelse, skrive kontrakt og kører videre til næste gårdejer. I starten kørte Sylvest Jensen selv rundt som repræsentant,
siden blev der ansat folk til dette. Under krigen var der flyveforbud, så flyene blev holdt på jorden. Firmaets absolut bedste billeder er fra ca. 1949. Enkelte
billeder er i farve. Det var dog ikke altid at de var optaget som farveoptagelser.
Men i disse tilfælde var der ansat "malere" til at håndkolorere de enkelte billeder. De håndkolorerede billeder findes ikke i samlingerne, da de kun blev lavet i ganske få eksemplarer og solgt til gårdejerne/husejerne. Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret mange af firmaets billeder,
da de har fået foræret firmaets samling af negativer. Billederne er lagt på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside til fri afbenyttelse. Viggo Sylvest Jensen døde i december 1959, og firmaet blev fortsat af sønnen Henning Sylvest Jensen. Sylvest
Jensen købte på et tidspunkt Skovbækgården på Lyngageren, og denne gård kom i folkemunde til at hedde "Flyvergaarden". Dette er sikkert en af
grundene til, at der er så mange billeder fra "vores by". Billedet fra Skovbækgården er fra en optagelse i 1936-37.

Billederne kan ses på: https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/#zoom=14&lat=55.63755596627223&lng=11.98917231718076

Hvis man går ind og ser på det enkelte billede, så er der en bogstavkode i vært negativnummer.

Generelt dateres L-serien fra 1936-1950. L betyder at der er brugt et Leica kamera.
H-serien er optaget i perioden 1950-79, og H står for Hasselblad. B-serien menes at være by optagelser fra 1955-79. NK-serien står for Nettel-Kodak
optaget 1936-69. V-serien står for Vericolour og er fra 1978-83. De er optaget i farver. O-serien er fra 1954-71 og er udelukkende lodfotos. Jeg ved fra nogle
af hans notater at hans L-serie fra Svogerslev er optaget i henholdsvis 1937 og 1949. Hans to H-serier er fra 1954 og 1957.



Gården set fra syd.
Gården set fra syd.
set fra øst 1956.
set fra øst 1956.
Gården i midten af 60erne.
Gården i midten af 60erne.
Gården nedrives 1966.
Gården nedrives 1966.

Hvad nu hvis...?

Den eneste af Svogerslevs gårde der ikke havde noget navn, var gården matrikel nr. 11a.

I folkemunde, til den blev revet ned i ca. 1966, gik den under navnet "Mentzes gård". Men hvem var Mentze?

Mentzefamilien var indvandret fra Tyskland i 1855. Familien var fra det, dengang, selvstændige fyrstedømme Lippe-Detmold. I 1855 hentede greven af Frijsenborg et
håndværkersjak fra Lippe-Detmold til Danmark. I spidsen for sjakket var Conrad Heinrich Mentze(1824-93). På Frijsenborg gods byggede de et teglværk hvorefter
sjakket rejste tilbage til Tyskland. Året efter kom Mentze tilbage til Danmark. Denne gang ledsaget af sin kone Vilhelmine Henriette Neussel(1827-1917). Han var fra starten bestyrer af det nye teglværk. Her stiftede de familie. Deres fjerde barn blev født i 1865 og fik navnet Frederik Conrad Mentze.

I folketællingen fra 1880 bor han stadig hjemme på teglværket. Hvor han opholder
sig fra 1880 frem til 1890 er ukendt, men ca. 1890 køber han gården matrikel nr. 17a i Svogerslev. Denne gård, med navnet Brøndhøigaard, lå omtrent der hvor Skolevænget ligger i dag. Der var adgang til den af den sti der stadig skiller Bygaden 6 og 10. I 1895 blev han gift med Anna Sophie Jensen. Hun var datter af Maren Jørgensen fra
Hedegården og Jens Olsen fra gården matrikel 11a. I 1896 fødtes sønnen Mauritz Mentze. Hvad der gik galt for den lille familie vides ikke, men i 1898 solgte familien gården og flyttede over i et af husene ved Hovedvejen, matrikel nr. 43d, der tilhørte Jens Olsen. Frederik Conrad Mentze blev bestyrer af Halmvarefabrikken
i Roskilde. Som sådan står han opført i kirkebogen ved datterens dåb i 1898.
Trods at Anna Sophie Jensens forældre ikke var gift, havde den udlagte barnefader, Jens Olsen, anerkendt faderskabet, og ved hans død i 1903 fik hun gården. Frederik Conrad Mentze fik atter gård at drive. Officielt var gården Anna Sophies, og han havde "kun" titel af bestyrer. 1912 overtog sønnen Mauritz
Mentze gården som forpagter. Ved forældrenes død arvede han gården. Ved den
store brand i 1914 blev gården mirakuløst reddet, men det var kun en stakket frist. I midt 60erne havde Kornerup-Svogerslev kommune købt gården og i 1966 blev den revet ned. Svogerslev Centret og købmandens privatbolig blev bygget på stedet.

Den sidste Mentze, Carsten Mentze, bor stadig i byen. Pudsigt nok der hvor hans bedsteforældre flyttede ind i 1898. Huset er dog et senere opført i 1927. I min barndom havde Carsten Mentze hønsehuse mellem Toftegården og Svogerslev Centret, og tidligere havde han heste på jorden ved Vestervang. Vestervang var det nye navn på den gård Frederik Conrad Mentze havde købt i 1890erne. Den gamle gård nedbrændte i 1904 og da den blev genopført, skete det ude på marken under navnet Vestervang. Så hvis familien Mentze ikke havde været nødt til at sælge gården i 1898, kunne det have været Vestervang der havde været "Mentzes gård",
og gården matrikel 11a kunne have været "Olsens gård".


Den gamle vej og vadestedet:

Omkring 1779 bestemmes det, at der skal laves ny vejføring over Sjælland. Fra Roskilde til, i første omgang Holbæk, siden helt til Kalundborg. Den gamle snørklede landevej skal flere steder rettes ud, og der skal slås bro over vandløb og åer i stedet for brug af
vadesteder. Arbejdet bliver lagt i hænderne på Vejinspektør og major Christoffer Stockfleth. Den gamle vej gik på dette tidspunkt som den røde streg
på kortet fra 1785. Et forløb der lå lidt sydøst for nuværende, den gik nord om kroen og gennem Kirkevej, ud i Hovedvejen langs de gamle gårde Vejgaard, Lynghøjgaard og Kærgaard, for derefter at svinge mod sydvest ca. ved nuværende
Lynghøjvej, løbe langs skellene i agrene, løbe syd om skolen på Skvatbrinken, for derefter, via et vadested i åen at løbe mod Kornerup.
Stockfleth rettede vejen ud. Da han var færdig, havde vejen et forløb som den grønne streg på kortet. Ved åen blev der anlagt en bro. Den bro der stadig
er over åen. Den fik navnet "Munkebro"- ikke efter munke, men efter den vandstandspæl der stod i åen der i folkemunde gik under navnet "munken". De
granitbyggede sider må formodes at være fra den originale bro fra 1770erne. Broen bære stadig det officielle navnetræk fra Christian d. VII. Oprindeligt har der været lagt et plankelag mellem granitvæggene. Bondrup Hansen skriver på et tidspunkt i sine optegnelser, at trædestenene fra det gamle vadested endnu kan ses. I denne varme sommer gik jeg en tur langs åen, og sørme om Bondrup ikke havde ret. Lige der hvor vejen ifølge de gamle kort skulle have forløbet, var der i vandet en brolagt vej. Vadestedet kan kun ses ved ekstremt lavvande som det netop har været i denne sommer. Hvis åen ikke havde været reguleret i en kanal af beton, havde den naturlige vandstand i åen nok været lavere og vadestedet havde været mere synligt gennem hele året. Men vadestedet er der altså stadig. Næsten som i gamle dage!


Vandværk:

"Pumpemøllen" ved Vejgården.
"Pumpemøllen" ved Vejgården.
Vandtårn ved Olufshøj.
Vandtårn ved Olufshøj.
Kilden ved Nordgården.
Kilden ved Nordgården.
Kildens placering matrikel nr. 17c.
Kildens placering matrikel nr. 17c.

I september 1905 anlægges der et vandværk ved
Ledreborg Allé til brug for de tre gårde, Svanemosegård, Vejgård og Olufshøj.
Anlægget bygges af vandbygningsmester Bjørn Henriksen. Tanken var, at vandbeholderen skulle sættes i gravhøjen Olufshøj. Der er endnu rester af beholderen. I Gyldenkærnes efterladte beretninger er en notits om at en mølle på Vejgårdens jorder pumper
vand op til fælles vandværk for de tre gårde samt nogle huse i alléen.

Senere i september samme år, blev der på kroen afholdt møde for interessenter, og det vedtoges at
anlægge et vandværk i Svogerslev by, med samme Henriksen som smed. Gyldenkærne skriver, at en "hævert" pumpede vandet op ved kilden ved Nordgården matrikel nr. 17c med flere.

17c er i dag en del af Nordgaardsvej 25. Hvis man ser på vedhæftede udsnit af matrikelkortet og
sammenholder det med udsnittet af luftfotoet af Nordgården fra 1949, kan man se, at der i det nederste højre hjørne af billedet er et stort brønddæksel i en
indhegning. Dette må være den første boring fra 1905. Der må have ligget et vandtårn i forbindelse med denne brønd. På et tidspunkt laves der en ny boring ved Svogerslev skole ved nuværende Skolevej. Kortet fra 1842 viser, at der også var en kilde på dette sted. Vandet fra denne kilde blev ved grøfte og render ledt ned til mølledammen ved Svogerslev mølle. Denne kilde blev først rørlagt i 1960erne. Kildevænget bære sit navn fra denne. På billedet fra 1936-38 kan der ses både vindmøllen der pumpede vand op og vandtårnet. Vandtårne/beholdere har ligget på et af de højeste steder i byerne, så tyngdekraften har presset vandet ned i ledningsnettet og videre ud til kundernes haner. Vandtårnet ved Skolevej, lige nord for skolen ud mod vejen, matrikel nr. 14d er i dag nedrevet og der ligger en garage på dets plads.

Senere bliver Svogerslev vandværk nedlagt, og byen får vand fra Roskilde vandforsyning.


Høkeren:

Beboerne på landet var i store træk selvforsynende. De fleste madvare og tekstiler blev fremstillet i hjemmene i landsbyen. De ting der skulle handles, blev handlet på de store købmandsgårde i købstæderne, eller ved de ugentlige markeder der afholdtes på købstædernes torve. For at beskytte handlen i byerne var der lov om læbælter, dvs. at der ingen for en radius af en mil fra købstaden ikke måtte drives handel. I tilfældet Svogerslev lå denne lille by så tæt på Roskilde, at der ikke måtte være høker eller købmand i byen. Imidlertid døde byens skolelærer i 1841, og hans enke fik, mod at afskrive sig hans lærerpension, tilladelse til at åbne en høkerforretning i byen. Denne åbnedes på Hovedvejen, hvor tidligere Kærgården, før udflytningen, havde ligget. Madam Nehring drev høkerforretning på stedet i mange år. I 1870 ansøger hun byråd og politimester i Roskilde om yderligere at få tilladelse til at sælge urtekramvare. Denne tilladelse nægtedes hende med begrundelsen, ”at samfærdslen mellem Roskilde og Svogerslev og det derfor ikke kunne være vanskeligt eller besværgeligt at hente sine vare der”. Derfor måtte Svogerslevs beboere tage til Roskilde for at handle urtekram! Kort efter afstår hun sin forretning til sin datter og svigersøn. Svigersønnen Peter Larsen fortsætter forretningen frem til ca. 1905/1906 hvor han sælger den til Hans Hansen. Hansen betegner sig kun som høker de første år, derefter kalder han sig købmand. Ved branden i 1914, gik også Hans Hansens købmandsforretning op i flammer. Det er den der ses øverst på postkortet. De indlogerede soldater havde afspærret området omkring købmanden da der var risiko for at lageret af petroleum kunne eksplodere. På trods af afspærringen blev købmandens hylder tømte for vare. Om det var de tilløbende tilskuere fra byens omegn eller Svogerslevs egne beboere der stjal lageret, er uvist. 

Der blev bygget ny købmand på samme plads. Hansen afstod den, og fra 1943 havde ægteparret Klarskov Hansen barbersalon og frisørforretning på stedet.
Postkortets nederste billede er huset i Bygaden 7. Dette hus flyttede Hans Hansen til, efter at han fraflyttede købmanden. I dag er der privatbeboelse i begge ejendomme. Den lille pige der står på det øverste billede, er Hans Hansens datter, Martha Karen Kristiane Hansen (f. 1906). Ølvognen er fra Roskilde bryggeri.


Skvatbrinken/Åbrinken:
Kort 1779.
Kort 1779.
Kort 1785.
Kort 1785.
Åbrinken 16, ca. 1949.
Åbrinken 16, ca. 1949.
Skolen, nuværende Ågård, ca. 1951.
Skolen, nuværende Ågård, ca. 1951.
"Skvatbrinken", Lindenborgvej 85, ca. 1949.
"Skvatbrinken", Lindenborgvej 85, ca. 1949.
"Skvatbrinken", Lindenborgvej 85.
"Skvatbrinken", Lindenborgvej 85.
Svogerslev ældreklub på besøg hos Hans og Rita Johansen "Skvatbrinken"
Svogerslev ældreklub på besøg hos Hans og Rita Johansen "Skvatbrinken"

Vestligst i sognet, på grænsen til Kornerup sogn ligger der et område der kaldes Skvatbrinken.

Navnet som gadenavn eksisterer ikke mere, da den sidste rest i dag hedder Åbrinken.

På de to kort fra henholdsvis 1779 og 1785 ses at den oprindelige vej har haft et helt andet forløb. Før den "nye" vej og Munkebroen blev anlagt, gik vejen syd om Svogerslev skole, nuværende Ågård og over et vadested ved åen.

Det ældste kort viser de stejle brinker.

Skvatbrinken som vejnavn forsvandt i forbindelse med anlæggelsen af Lindenborgvejen og lukningen af den daværende Hovedvej i 1967.

Den gamle skole der var anlagt mellem de to sogne den skulle betjene er ombygget til et mindre landbrug. På samme vej ligger et hus der i dag fremstår som en villa. På Lindenborgvejen ligger et hus der i dag bærer navnet Skvatbrinken. Dette hus lå oprindeligt i Strædet, men da det mere eller mindre faldt sammen ca. 1910, valgte man at genopfører det på den jord der hørte til det.

Disse tre bygninger lå på Skvatbrinken, der fik dette navn i 1974. Beboerne var dog ikke tilfredse med dette navn, og efter at én af beboerne havde haft følgende digt/sang i Roskilde Tidende blev navnet ændret til Åbrinken.

Melodi: I en kælder sort som kul.

På en skrænt i Svogerslev, alleryderst ude, lå en dejlig bondegård, og to pæne huse, skønt de levede blandt køer, katte mus og et par søer, kan de dog ej fatte, nu de kaldes skvatte.

Søde rollinger der var, alle sang af glæde, for på mark ved sø og å, frit de ku´ betræde . Men da de avisen så, Skvattebrinken der sku´ stå, på skiltene herude, var de ved at tude!

Forleddet Skvat- har dog ikke den betydning som den har i digtet/sangen. Skvat har her betydning en smugle. Ligesom i skvæt. En skvatmølle behøvede ikke meget vand. En af møllerne ved Kornerup kan muligvis have haft en skvatmølle som forgænger, -og ellers kan de små jordlodder til husene i Strædet også gå ind under betegnelsen "en smugle jord"!

Fra en gammel beboer i Svogerslev har jeg dog hørt betydningen, at skvatte, da han sagde hestene altid skvattede i glat føre på det stejle stykke fra Kornerup-å mod Svogerslev!

Navnet er ikke at finde i markbogen fra 1681, men optræder første gang på Stockfleths kort fra 1779. Navnet er muligvis opstået i forbindelse med den nye vejføring.


Svogerslevs brand, 31. oktober 1914:

illustration fra Dagbladet 2. november 1914.

31. oktober 1914 kl. ca. 20.00 udbrød der brand i skæreloen på Toftegården i Svogerslev. I den stærke efterårsvind spredte gnisterne sig lynhurtigt, og snart brændte næsten hele sydsiden af Hovedvejen. Toftegården, Søndergården og Lynghøjgården nedbrændte, samt ni ud af elleve huse.

Mentzes gård, der lå umiddelbart nordøst for Toftegården var i stor fare for at antænde, og hvis der gik ild i denne gård, var nordsiden af Hovedvejen også i fare.

På grund af førsteverdenskrig var der i byen, og mange nabobyer, indlogeret soldater fra sikringstyrken. Soldaterne lå side om side på
stråtaget af Mentzes gård og slukkede gnisterne med våde klude og lagner.

Smeden antændtes flere gange men blev slukket hver gang og blev reddet. Indbo lå stablet i tilfældige bunker omkring gadekæret og blev bevogtet af fire-fem soldater.

Huset der lå mellem Toftegården og Søndergården blev antændt. Det blev anset for umuligt at redde, men sønnen fra huset tog næsten alene kampen op mod ilden, og det lykkedes ham at redde det. Det eneste andet hus på denne side af vejen der blev reddet, var et der bar tegltag.

Ilden havde bredt sig til de brandene huse og gårde på under et kvarter. Derfor indebrændte de fleste husdyr og næsten alt indbo gik til i branden,
og mange var ikke forsikrede. Brandsprøjterne fra Glim, Sct. Jørgensbjerg, Roskilde og Roskilde domkirkekom hurtigt til stedet, men der kunne ikke stilles meget op. Mange roskildensere strømmede til stedet for at se alt det spændende. Høkeren blev afspærret da hans lager af petroleum var i fare for at eksploderer. Øjenvidneberetninger omtaler scenariet
som lig en af datidens slagmarker i Belgien!

På det ene billede ses det redede hus mellem Toftegården og Søndergården samt en del af soldaterne. Brandsprøjten er fra Glim. På det andet
billede ses en meget kostbar hingst fra Lynghøjgården der indebrændte. Det tredje billede er ligeledes fra Lynghøjgård.

Omstændighederne for branden blev undersøgt. Den mentes at være påsat, men der blev aldrig pågrebet nogen der kunne dømmes for forseelsen.


Svogerslev Kirkevej 1:

Sammenbygget med kirkegårdsmuren mod øst ligger den gamle degnebolig. Oprindeligt lå den gamle kirkelade på stedet. Kirkeladen var der man anbragte, blandt andet, det korn der skulle svares i afgift til
kirken/præsten. I begyndelsen af 1740erne omtales den gamle kirkelade da den ombygges til beboelse for degnen i Kornerup-Svogerslev. Degnen boede på dette tidspunkt til leje i Kornerup. Roskilde Adelige jomfrukloster var ejer af både Svogerslev
kirke og kirkeladen og stod derfor for byggeriet. I 1755 er der ved indsættelse af en ny degn, synsforretning af degneboligen. Den findes uegnet til formålet og gehejmeråden i København anbefaler at der opføres en ny bygning til brug og bolig for degnen. Priorinden fra Det Adelige Jomfrukloster og grev Holstein fra
Ledreborg er ejere af de to kirker i de to sogne som degnen skal betjene så det ender med, at de skal betale opførelsen af degneboligen. Klosteret var dog ikke meget for at betale, så det ender med at grev Holstein river den gamle kirkelade ned og for egen regning opfører degneboligen mod at få skøde på
ejendommen. Resultatet bliver den bygning der stadig ligger på Kirkevej i Svogerslev.

I 1820 nedlægges degneboligen da der bygges ny skole mellem de to sogne. Den sidste degn Mouritz Hansen, købte huset og blev boende til sin død i 1831. De sidste år boede han som aftægtsmand hos Niels Albrechtsen der var gift med hans broderdatter. Deres søn Albrecht Nielsen drev slagteri og kreaturhandel
på stedet. I 1893 solgte han bygningen til en anden slagter, Niels Olsen. Denne solgte allerede i 1901 bygningerne til hjulmager Niels Hansen, hvis søn videredrev hjul- og karetmagerværkstedet. Huset blev i 1977 solgt til Roskilde kommune.
Kommunen havde flere planer med huset, dels museum, dels bibliotek. Det endte dog med at huset blev solgt til privateje.

Billedet er taget fra øst mod vest. Man kan se den
lille bygning mod Kirkevej der oprindeligt indeholdt stald, senere blev der indrettet hjulmagerværksted. Foran denne ses en vandpost. Brønden under vandposten blev genfundet i 1975. Selve brøndkassen var muret op med teglsten. Brønden er fyldt op.

Det nederste billede viser den gamle degnestue set fra kirkegården. Der var en dør fra degneboligen direkte til kirkegården så degnen hurtigt kunne komme til kirken og passe sit arbejde som kirkesanger.


Kornerup-Svogerslevs kommunevåben:

Foreningens logo er det gamle kommunevåben fra den, ved kommunalreformen i 1970, nedlagte
Kornerup-Svogerslev kommune. Det er et skjold der er delt i fire felter af et Andreas kors i guld. I hvert af de fire felter er der et søblad i guld.
Skjoldets bundfarve er blå. Andreas korset er valgt da det menes at både Kornerup og Svogerslev kirker er viet til Sankt Andreas der blev korsfæstet på
et skråtstillet kors. Patronerne for de to kirker er ikke omtalt i de skriftlige kilder, men altertavlen i Kornerup kirke, samt en indskrift på den ene af Svogerslev kirkes klokker kan indikere dette. De fire søblade i skjoldets fire felter symboliserer de fire vande i kommunen, Kornerup sø, Svogerslev sø, Bue sø og Lejre å.

Skjoldet er designet af forhenværende amtsdirektør i Roskilde amt, Ernst Verwolht (1923-2007).

Ernst Verwohlts store lidenskab var heraldik, læren om våbenskjolde, og han var medstifter og senere mangeårig formand i Heraldisk selskab. Skjoldet lavede han til Kornerup-Svogerslev kommune i
slutningen af tresserne. En embedsmand i indenrigsministeriet var begejstret for skjoldet men begræd at det skulle være våben for en af de små landkommuner hvis dage alligevel var talte.

Jørgen Brendekilde genoptog skjoldet i 1972-73 da han skulle lave en fugleskydningsskive til smeden i
Svogerslev, Christian Petersen der var blevet fuglekonge i 1972. På denne tavle indgik skjoldet sammen med to andre skjold med en ambolt og en esse.

I 2018 ansøgte den kommende Svogerslev lokalhistoriske forening Roskilde kommune om tilladelse til at genoptage det gamle våben og bruge det som logo, og på byrådsmødet 21. marts 2018 fik vi tilladelse til dette.


Bondrup Sofus Hansen:

Billede af Bondrup Hansen, Roskilde Tidende april 1979.

Bondrup Sofus Hansen født 11. marts 1906 på Stærkende mark i Reerslev sogn, død 12.
oktober 1985 i Svogerslev.

Bondrup lærte at spille orgel som 10-12-årig hos sin lærerinde i Reerslev forskole. Han blev senere
optaget på Jonstrup statsseminarium og uddannet som lærer. Her tog han også uddannelsen som organist. Efter endt uddannelse i 1927. Havde han stilling forskellige steder i landet først som vikarsenere fik han fast stilling som andenlærer i Herrested på Fyn. I 1929 kom han tilbage til Sjælland til Østbyskole ved Selsø.

Efter ca. ti år dette sted søgte han til Svogerslev skole. I 1940 fik han stilling her som førstelærer, kirkesanger, kirkebogsføre og organist.

Kort efter sin tiltrædelse var han med til at startet Svogerslev Skakklub, og senere primusmotor i
Svogerslev Sangforening der deltog i flere store sangstævner i Ringsted, Næstved og Odense. Bondrup og hans kone, Edel, drev om aftenen
aftenskole på skolen, og i 1941 blev der oprettet bibliotek i Svogerslev med Bondrup som bibliotekar.

Ved skolereformerne blev Svogerslev omdannet til central skole. Dette betød blandt andet at de små
klasser gik i skole i Kornerup og de store klasser fra Herslev-Gevninge, Vor Frue og Kornerup-Svogerslev gik i skole på Svogerslev Centralskole. Bondrup
endte som skoleinspektør på denne skole. Ved nybygningen af Lynghøjskolen var han i en kort periode konstitueret skoleinspektør på denne. I Bondrups tid var der embedsbolig på skolen. Han havde dog købt huset "Eget Bo" Bygaden 5. Dette
lejede han ud frem til sin pension. Efter pensionen flyttede han i "Eget Bo".
Han vedblev at spille orgel i kirken og være kirkebogsfører. Hans datter og svigersøn blev også bosat i Svogerslev.

Efter sin pension begyndte han at slægtsforske. Han fik skrevet sine erindringer, der delvis er udkommet som artikel i Høje-Taastrup Kommunes Lokalhistoriske Arkiv, Årsskrift 1985, og han begyndte at samle materiale til en sognehistorie om Svogerslev. Dette materiale ligger i dag på Roskilde Lokalhistorisk arkiv.